Link til Koi fra 2000 Link til Koi fra 2007 Link til Koi fra 2014
Julen 2000 - Vores første fisk

Vores to første koi er ret små, da de bliver købt i den lokale dyrehandler. Eftersom vi endnu ikke har søen klar, får de lov til at gå i akvarium vinteren over.

Børnene giver dem navnene "Thorleif" og "Putte". Sommeren 2001 bliver de sat ud i søen.

Klart vand

Vi har klart vand og bestanden er oppe på 6 fisk.

Fiske flyttedag - Januar 2004

Vi har fået bygget vores indendørs bassin i lysthuset færdigt. Se Lysthus.

Der er is på den lille sø, så vi bryder forsigtigt isen for at fange fiskene.

Vi gør det forsigtigt for ikke at stresse dem.

Når vi nu har dem fangede, så måler vi dem inden de blev "sat ud" inde i lysthuset. Herefter tænder vi for varmen - langsomt.

Foråret 2004

Vores stolthed en Gin Rin Tancho "Gin" og så skulle "Thorleif" lige med på billedet ...

Vi har købt små fisk. Her i blandt en Gin Butterfly "Butterfly" og den mørke gule får navnet "Kirsten"
Flere fisk

Vi sætter flere fisk i bassinet i lysthuset.

Vores shusui er en også en "springvandsfisk". Den ynder at stå ved vandoverfladen og sende små vandstråler op i luften.

Der er ikke noget som at "klappe" sine fisk.

En Soragoi
En Shusui "Den med øreringene"
Har du snakket med din fisk i dag? Fodringstid - med kamp om maden
ALGER, ALGER, ALGER .......................................................................................................

Vi har mange alger i vandet, men kan stadig se fiskene. "Thorleif" og "Putte" er med hvor det foregår.

Fiskene for sår i efteråret 2004

Vores fisk begynder at få store åbne sår. Vi forsøger med mange midler at kurere dette. Men de vil ikke hele. Vi mister en del fisk - mange. Vi diskuterer problemet meget med Lars Lyngkilde, EDOKOI. Vi drøfter årsag, herunder hvordan vores sø, renseanlæg o.s.v. er bygget op.

Den eneste årsag vi kan finde er det trykimprægnerede træ, som danner gulvkonstruktionen i lysthuset. Vi satte fiskene tidligt ind i huset - inden vi var færdige med gulvet, og mens vi borede, har det drysset i vandet, desuden driver kondensen ned af konstruktionen.

Vi er ret sikre på, at det er årsagen. Så vi skal have indkapslet det trykimprægnerede træ, og foretaget masser af vandskift. Se lysthus.

Karantænebassin

Vi skal have et karantænebassin - både til at behandle syge fisk i, og til at modtage nye fisk i.

Karret er bygget i træ, isoleret med 50 mm isolering på sider og i bund. Det rummer ca. 1.200 l. Rensningen foregår med en Hozelock Titan 2000 og et Hozelock Bioforce 2200 UVC, samt en luftpumpe. Der er monteret en 300 watt titanvarmelegeme og en temperaturregulator der kan regulere vandet fra ca. 15 grader til ca. 50 grader. Det sidste får vi ikke brug for. I gavlen, bag låger er renseanlægget placeret - således at varmetabet reduceres.

Vinteren 2005 - 2006 står for døren

Vores fisk trivedes fint i året der er gik. Vi har ikke mistet fisk i den store sø, så indkapslingen af det trykimprægnere-de træ har tilsyneladende hjulpet.

Fiskene fra den lille sø, bliver flyttet op i lysthuset til vinteren, og i den forbindelse måler vi dem alle. De er alle vokset godt - næsten ...

Butterfly er vokset Thorleif bliver "ligesom" ikke større
Nye fisk

Vi supplerer bestanden med nye små fisk - de starter i karantæne bassinet ...

Fiskedød sommeren 2006

Så er den gal igen :-(

Vi mister en del fisk i den store sø, og konstaterer massive problemer med costia-bakterien. Vi behandler først med Malakit og dernæst med salt. Pumpen har formodentligt været tilstoppet nogle dage af alger uden at vi har opdaget det. Efter denne ubehagelige oplevelse, kontroller vi dagligt om pumper mm. fungerer korrekt.

Fiskene i vinterhi

Vi har i 3 måneder ikke mistet fisk i den store sø og mener at have tingene under kontrol igen. Vi har købt en lidt større fisk og nogle små som skal overvintre i karantæne-bassinet ved 15 grader C og vokse sig større.

Endnu en sommer er gået. Fiskene fra den lille sø skal flyttes til lysthuset - igen bliver de alle målt.

Nyindkøb efterår 2006: En Makoi på 55 cm .............................samt småfisk til karantænebasinet
Sommeren er slut og der vejes og måles inden fiskene flyttes fra den lille sø og ind i lysthuset
Koi 2007

Link til Koi fra 2007